Fremmed, Fascineret og Forventningsfuld

september 5, 2018 0 Af Magnus N. Miltersen

Fascinationer er der nok af. En lille frø, en moto med et overlæsset anhængertræk eller en hønsefod i suppen. Sidstnævnte arbejder jeg dog intenst på at fortrænge. Hvor end jeg vender blikket, bliver jeg konstant mindet om, at jeg nu bor i et meget fremmed land. Jeg vil dog påstå, at det er svært at føle sig fremmet blandt Khmererne. Efter tre uger i landet, har jeg endnu ikke mødt nogen, der ikke gladeligt vil snakke med mig. Meget af samtalen består dog i at grine af mit khmer, selvom jeg selv var ret overbevist over mine egne evner. Generelt bliver man mødt med et bredt smil og et lille grin, hvor end man befinder sig. Det er meget lærerigt, for en ofte ret grå dansker.

Dagene i Phnom Penh gik hurtig, sprogskurset blev gennemført, og jeg måtte pakke min backpack og kuffert igen, for nu gik turen til Siem Reap. Byen ligger nord for Phnom Penh, er noget mere rolig og er mere præget af turisme. Det er forståligt nok, da det helt unikke verdensvidunder Angkor Wat ligger lige i baghaven. Selvom jeg har befundet mig et par uger i Cambodja, var det mere underligt at ankomme til Siem Reap, end det var at betræde Cambodjas jord for første gang.

Jeg er endnu ikke begyndt med mit arbejde, men allerede nu føler jeg mig utrolig velsignet over de oplevelser, der har ramt mig. Og min tiltro til at jeg har meget mere godt i vente er voldsom stor.